At lære at lære

Når vi lærer noget, sker det i vidt omfang på ”de indre linjer”. Det er ofte processer, der foregår i vores hjerne.

Når vi møder ny viden, ideer eller udfordringer, bygger vi på det, vi allerede har lagret gennem erfaring eller forudgående læring.

Læringen er resultatet af mødet mellem det nye og det gamle.

Læring foregår hele tiden og på alle steder.

Den kan være tilfældig, som når man får lært et par spanske brokker under ferien.

Læring kan også være villet eller intentionel, som når vi har meldt os til et aftenskolekursus i spansk.

Folkeskolens undervisning er udtryk for den intentionelle læring. Undervisningens indhold og mål kombineret med elevernes forudsætninger resulterer i læring hos det enkelte barn.

Skolens kerneopgave er at hjælpe eleverne til at lære så meget som muligt både personligt, socialt og fagligt.

Derfor er vi på skolerne i Rudersdal optaget af at følge og guide eleverne i deres læreproces. For at kunne det skal vi åbne op for den læring, der primært foregår hos den enkelte elev og ikke nødvendigvis kan iagttages.

Vi er med andre ord nødt til at bringe vores sanser og talegaver i spil, så vi kan se, høre, sanse og tale om læringen.

Vi kan til dels opfange eleveernes læring gennem resultater i form af opgaver, test, præsentationer og produkter. Men de er kun resultater af læreprocessen – ikke læringen i sig selv.

For at vi kan hjælpe eleverne til at blive endnu bedre til læring, taler vi med dem om, hvad de gerne opnå (deres læringsmål), hvordan de vil gribe opgaven an (deres læringsstrategier) og hvilken læring, de opnåede (deres selvevaluering).

Synlig læring handler om at gøre eleverne i stand til at tage vare på deres egen læreproces og udvikle en positiv selvforståelse som lærende mennesker, der mestrer en bred variation af læringsstrategier.

1. Hvor skal jeg hen?
2. Hvor er jeg nu?
3. Hvad er mit næste skridt?

Tydelige læringsmål hjælper eleverne til hele tiden at vide, hvad der er deres næste skridt hen mod målet.

Efter endt arbejde kan eleverne selv eller i samarbejde med en lærer eller pædagog vurdere, om målet er nået, og sammen kan de beslutte, hvad der er elevens næste udviklingsskridt.

På den måde får eleverne strategier til at komme tættere på deres mål og bedre muligheder for at vurdere deres egen progression. Det er den bevidsthed, der skal motivere dem og gøre det meningsfuldt at lære nyt.

At kunne definere et mål, være bevidst om, hvor langt man er nået på vej mod målet og vide/undersøge, hvad det næste skridt er, kan bruges i alle henseender resten af livet, når man står over for nye udfordringer

”Hvor er jeg? Hvor skal hen? Hvad er mit næste skridt?” er den simple remse en elev skal kunne besvare for at kunne tage aktivt del i sin egen læreproces.

Elevens evne til at vurdere sin egen fremgang undervejs i et læringsforløb, at kunne tænke over, hvordan han/hun er nået dertil og hvilke strategier, der vil være kloge næste skridt, fremmer elevens læring markant.

For at det skal kunne lade sig gøre, er det afgørende, at eleven er involveret i undervisningens mål og hvordan de selv kan tage aktivt del i processen gennem selvstændigt arbejde, samarbejde med andre elever og løbende feedback undervejs.

Elevinvolvering handler derfor også om at give eleverne stemme til at fortælle de voksne om, hvor de er i deres læring hvordan eleven er kommet der til og hvordan den undervisning de voksne har tilrettelagt er med til at hjælpe dem videre. Dette er helt afgørende for, at de voksne kan tilpasse undervisningen, så den komme alle elever i møde, der hvor de er.

Elevinvolvering forekommer naturligvis også i andre aspekter af undervisningen og skolens liv i øvrigt. Elevinvolvering kan handle om at give eleverne mulighed for at tage medansvar for skolen som fællesskab eller som del af lokalsamfundet.

Feedback fås og gives i mange former og sammenhænge i vores hverdag. Fra familie, venner, kolleger, foresatte og medarbejdere.

At få god feedback fra andre kan have stor betydning for ens læreproces. Følgende forhold skal være til stede ved effektiv feedback:

Effektiv feedback:

• Gives undervejs i læreprocessen, så den kan anvendes i den sammenhæng, hvor den gives.
• Gives op imod klare, specifikke mål, tilpasset elevens forudsætninger og behov.
• Sætter fokus på, hvor eleven er godt på vej og hvilke skridt, eleven kan tage for at komme videre.
• Har fokus på opgaven og de strategier, eleven har brugt.
• Er tilpasset den enkelte elevs forudsætninger og behov.
• Bygger på en kultur, der hilser fejl velkommen og ser dem som del af en læreproces.

Effektiv feedback gives ikke alene fra lærer til elev, men også fra elev til elev og ikke mindst fra elev til lærer. Den sidste er måske den vigtigste. Den er helt central for lærerens forståelse af elevens læreproces, hvor barnet er, hvad der har bragt ham/hende derhen og hvilken hjælp, der er brug for til at komme videre.

Inden for synlig læring tales der om fire feedbackniveauer:

1. Feedback på opgaven – ud fra bestemte kriterier, succeskriterier, checklister eller lignende.
2. Feedback på processen – hvilke tilgange/metoder/strategier har eleven anvendt ind til videre, og hvad har det betydet for forløbet.
3. Feedback på sig selv (selvregulering) – finder sted, når eleven spørger ind til sin egen læring, tjekker med sine mål og justerer sit arbejde og sine strategier der fra.
4. Feedback på person – foregår som regel som ros, ”hvor er du god til …”
   Generelt er ros ikke fremmende for læring, men de fleste af os har tendens til at søge bekræftelse i ros. 

SOLO er en model for læring, hvor eleven udvikler viden, færdigheder og kompetencer inden for et givent emne fra overfladeforståelse til dybdeforståelse.

SOLO giver eleverne et sprog for læring og redskaber til at vurdere, analysere, reflektere og forstå deres egen læringsproces.

SOLO giver eleverne svar på de tre centrale spørgsmål om:

• Hvad er jeg ved at lære?
• Hvor er jeg i min læringsproces
• Hvad er mit næste skridt?

Pitten er en metode, der giver elever mod på at lære nye ting samt strategier til at tackle de udfordringer, de støder på undervejs.

At være i pit betyder, at man er stødt på et problem. Man sidder fast og bliver forvirret, og pitten bruges til at lære eleverne, hvordan de bringer relevante løsningsstrategier i spil, så de med ny viden og en dybere forståelse kan komme ud af pitten, klar til nye udfordringer.

I klasseværelset bruger læreren eller pædagogen typisk pitten til at forklare eleverne, hvordan de kan gå til nye opgaver:

• Man møder en udfordring og kan ikke umiddelbart se løsningen.
• Man oplever det som en indre konflikt og bliver usikker (her er man i pit)
• Man vælger de løsningsstrategier, der kan hjælpe en videre (forinden har klassen arbejdet med løsningsstrategier).
• Man kommer op af pitten med ny viden, dybere forståelse og klar til nye udfordringer.

 Når eleverne lærer at forholde sig åbent til usikkerheden og finde strategier til at komme igennem udfordringerne, oplever de succes og glæde ved at lære.

Pitten danner grundlag for et fælles sprog i klassen, der styrker læringsfællesskabet og minder eleverne om, at det er naturligt at tvivle og fejle.