Hvad og hvordan lærer vores elever?

Følgende seks pejlemærker understreger retningen i den skole, Rudersdal gerne vil tilbyde kommunens børn og unge.

• Eleverne skal tro på egne evner og opleve, at de lykkes
• Eleverne skal være nysgerrige og ikke være bange for at fejle
• Eleverne har metoder til at håndtere, når de ikke ved, hvad de skal gøre
• Eleverne skal lære af og med hinanden
• Eleverne skal opleve, at de vokser hver dag og kan noget i dag, de ikke kunne i går
• Eleverne bliver udfordret i forhold til deres egne forudsætninger
• Læringen skal tage udgangspunkt i elevernes egne passioner og interesser

Rudersdal Kommune har høje ambitioner for alle børn og unges læring, trivsel og sundhed. De skal lære så meget, de kan, trives og deltage aktivt i fællesskaber, have en sund, aktiv hverdag og tilbringe mere tid i naturen.

Samtidig har skolerne den helt særlige udfordring, at de skal forberede eleverne på en fremtid, hvor den teknologiske udvikling, kompetencekrav og arbejdsmarked er under konstant forandring.

Dette kombineret med forskning og evidens om, hvad der bedst understøtter børn og unges læring, trivsel og sundhed, kalder i stigende grad på en skolepraksis, der adskiller sig væsentligt fra den skole, de fleste voksne husker fra egen skoletid.

Samfundets rivende udvikling kræver, at vores børn og unge er dygtige til at tilegne sig ny viden og nye færdigheder. Samtidig skal de bevare en kritisk og analytisk tilgang til, hvordan en given problemstilling bedst løses.

Derfor støtter skolerne i Rudersdal Kommune eleverne i at opnå nogle helt basale og langtidsholdbare færdigheder og kompetencer. Det fagspecifikke (læsning, matematik, fremmedsprog) skal med andre ord suppleres med læring af kompetencer som samarbejde, innovation, problemløsning og kritisk tænkning.

Vores elever skal blive dygtige til at lære nyt, finde nye veje og nye løsninger - både som sociale og professionelle borgere gennem hele livet. De skal med andre ord lære at lære.

Rudersdal ønsker derfor at skabe skoler, hvor:

• Eleverne stiller spørgsmålene.
• Spørgsmål er mere værdsat end svar.
• Der anvendes varierede undervisningsformer.
• Der er tydelig sammenhæng med virkelighedens verden.
• Eleverne lærer faglige strategier, der understøtter fortsat læring.

Motivation er drivkraften, der får eleverne til at tage udfordringen op, også selvom en opgave er svær.

Der skal være en passende balance mellem udfordringens sværhedsgrad og elevens muligheder for at løse den. Er udfordringen for svær, kan det udløse stress og modløshed, er den derimod for nem, kan det føre til kedsomhed og ligegyldighed.

Det kalder på undervisningsformer, hvor vi bevæger os væk fra fælles indhold, fælles proces og ensartet brug af skolens rammer, og henimod undervisning, der i langt højere grad tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, behov og interesser.